Dosseringen:
Stien ret ud for roklubben, anlagt 1839 og forlænget af flere gange.
Huse på Dosseringen:
Som det første blev det hvide hus mod vest med tårnet bygget i 1898.
Roklubbens hus er taget i brug i 1957.
Grunden erhvervedes i 1947 (Se hæfter om roklubbens historie).
Roklubbens nabohus mod øst er bygget i 1916 og huset øst herfor i 1904.
De øvrige huse er kommet til senere, nr. 2 huset mod vest som det sidste i 1981.
Dog er huset lige før det først opførte væsentligt om- og tilbygget i 2003.
Grønsund:
Vandområdet mellem Falster og Bogø strækkende sig fra Farøbroen til Madses Klint.
Iflg. sagnet opkaldt efter en over Vestmøn herskende vætte/konge ved navn Grøn - Møns skytshelgen.
Der ros vestover og mod Bogø.
(Følges Falsterkysten forbi Sortsø, se tillige guiden Stubbekøbing - Alstrup)
Bogø:
13 kvadratkilometer (1.300 ha) - 7 km lang, 3 km bred, højeste punkt 32 m.
Nu væsentligst landbrugsområde, men tidligere søfartsø, da kongen i 1696 fritog møn- og bogøborgerne for nogen af deres pligter mod, at man lod sønner oplære til sømænd. Navigationsskole fra 1867-1930, og helt indtil 1929 var det en tradition, at øens bøndersønner kom til søs i drenge-årene.
Bogø by sammenvokset af Gammelby og Nyby samt et senere tilkommet sommerhusområde øst for byen.
Bogø blev landfast med Møn i 1943 via dæmningen og med Sjælland via Farø i 1985 i fb. med Farøbroernes ibrugtagning. Farø var indtil 1980 en selvstændig ø med ebbevej til Bogø.
Oppe i byen restaureret hollandsk vindmølle fra 1852 efter at gammel stubmølle var brændt året før. Var i brug indtil 1965.
Antal fastboende ca. 1.200.
Vesterskov:
Opr. gammel skov på Sydvestsiden af Bogø, men som blev fældet i 1769 som bøndernes betaling for frikøb af øen, så man ikke kom under en herremand / godsejer.
Nytilplantet i 2001 i mindre målestok.
Fyret på Bogø:
Opført 1898. Ikke længere i drift (erstattet af Farøbroen).
Umiddelbart før fyret har i gammel tid ligget 2 skanser(på
Falster Sortsø Skanse)Skanserne anses for anlagt hvor tidligere, formentlig i 1100–tallet etablerede voldanlæg til beskyttelse af Vordingborg Slot mod venderne.
Fyret kan med forsigtighed anløbes ved lille bådeleje.
Enkelt bord/bænksæt. Fyret er efter 2011 indrettet som shelter.
Læs mere om Bogø Fyr
Farøbroerne:
En høj- og en lavbro - pris kr. 1.180 millioner.
Højbroen på 1.726 meter er en såkaldt skråstagsbro, den første i Danmark. Lavbroen er 1.596 meter lang.
Byggeri påbegyndt 1. sep. 1980 - indvielse d. 4. juni 1985. Alene vejbro. De første officielle biler over broen var veteranbiler.
Gennemsejlingshøjde 26 meter.
Cafeteria på Farø. Der kan soppes i land i stille vejr eller læ.
Supplerende oplysninger om broerne i hæfter i roklubben.
Efter lavbroen kan vælges enten at ro langs Bogø (Bogø Rundt) eller langs Sjælland (Tærø eller Langø Rundt)
Bogø Rundt:
Skaanings Bro:
Oprindelig sukkerroeudskibningshavn - formentlig til suk-kerfabrikken i Lendemarke (Stege) bygget i 1873, nu små-bådehavn.
Vores foretrukne morgenkaffested. Flere bord/bænksæt og toiletbygning.
Stenkilde Landingssted:
Lille bådeleje ved Østerskovens start.
Her ligger også en Feriekoloni, - tidligere husmandssted - købt af Københavns Lærerforening i 1939.
Bogø Østerskov:
Andelsskov på ca. 125 ha, forbeholdt bogøboere, men andele kan falde i arv. Blev i 1769 frikøbt fra kronen af indbyggerne på Bogø.
Landgang er mulig ret efter de store sten - ikke sikkert tørskoet.
Der ligger noget inde i skoven en gammel, tidligere danse- pavillon og ret heroverfor en utildækket jættestue kaldet ”Hillehøj”. Endvidere muligvis et mindre voldsted ”Nyhave” oval plads på ca. 6.000 kvm. med lav vold og 1½ m dyb voldgrav.
Bogø Letten:
Det lavvandede område imellem Bogø og Møn.
Indtil 1943 overfartsforbindelse imellem Bogø og Møn - fra Ålborgbro på Bogø til Lille Damme på Møn - formentlig små fladbundede både, da farvandet er meget lavvandet.
Ålborgbro:
Følges Bogøkysten tæt, vil man halvvejs imellem skoven og dæmningen støde på et lille bådeleje, der i tiden før 1943 var overfartssted til Lille Damme på Møn ret overfor.
Enkelt bord/bænksæt på Mønsiden - intet på Bogøsiden.
Dæmningen og ”hullerne”:
Dæmningen til Møn blev etableret under krigen og indviet i 1943, hvorefter eneste færgefart herefter foregik imellem Bogø havn og Stubbekøbing..
”Hullerne” er lokale rofolks betegnelse for gennemsejlingen
under dæmningen.
Herfra og til Stubbekøbing henvises til guide Stubbekøbing - Fanefjord eller Stubbekøbing - Madses Klint - alt efter hvilken rute, der vælges.
Langs Sjællands kysten:
Teltplads og shelter:
findes ret under lavbroen på Sjællandssiden.
Anløb kan ske med forsigtighed til naboens brohoved mod vest, men der er sten langs bolværket mod syd.
Efter at lavbroen er passeret kan kursen sættes direkte mod Tærø, hvor Lilleø så først passeres, eller kursen kan sættes mod Sjælland. Begge kurser fører over lavt vand ! - hvis ikke sejlrenden følges.
Følges Sjællandkysten kan anbefales at aflægge
Mallings kløft:
et besøg.
Kløften, der er ca. 1 km lang, er skabt af Stensby Mølle-bæk, som siden istiden har skåret sig langt ned i terrænet, således at der er opstået en snæver, dyb kløft med stejle vægge. Bækken, der tidligere var så vandholdig at den kunne drive 5 møller, er opkaldt efter slægten på herre-gården Stensbygård.
Bedste besøgstidspunkt er utvivlsomt i foråret, når ane-monerne blomster - her skulle være såvel hvid, gul som blå anemone.
Anløbes forsigtigt - medbring evt. anker, da der kan være græssende kvæg på engen eller gå i land ved teltplads under lavbroen og følg stien.
Muligvis et voldsted i skoven ved siden af. Ikke adgang, men kan ses fra skovvej.
Peters Værft:
Lille privat havn på Sjællandssiden tilhørende godset Petersgård.
Tidligere lå her et skibsværft og siden var stedet base for flåden under Englandskrigene i 1801-1814.
I skovene skulle findes grævling; hvepsevåge og skov-sneppe skulle være blandt ynglefuglene.
Anløb forbudt ! Der kan lægges til på ydersiden af havne-kajen.
Tærø:
4 km lang og 750 m bred. Areal ca. 175 ha, hvoraf de ca. 120 ha drives som landbrug.
Her gælder tilsvarende for havnen, så vil man i land, skal man overholde Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Der har boet 34 mennesker på øen, der havde både skole, posthus og postbåd. Nu bor der bestyreren og om som-meren ejeren.
I 1964 blev udsat vilde heste af racen Exmoore på øen, og de har levet vildt og klaret sig selv siden da - i strenge vintre dog med lidt foderhjælp. Der går endvidere skotsk højlandskvæg på øen. Salg af kød finder sted, se øens hjemmeside.
OBS: havørnen har siden 2004 ynglet på øen, hvilket har medført forbud mod færdsel ved skoven på østsiden af øen ved Skallehoved, hvor der ellers tidligere var en interimis-tisk lejrplads oppe imellem ”De nøgne Træer”.
Øen har i lang tid været til salg for kr. 29 mill.
Hjem over Bogø Letten eller retur mod Farøbroen.
Rundt Langø:
I stedet for at følge kysten rundt om Tærø kan Sjællands-kysten følges forbi Peters Værft og til Langebæk Små-bådehavn, hvor der er anløbsmulighed og bord/bænk-sæt under halvtag.
Langø:
Areal 140 ha og ca. 10 kilometer kyststrækning, og det skulle være muligt at gå eller cykle næsten hele øen rundt.
I tidligere tid har der været 3 gårde på øen og en befolkning på 50 personer.
Dæmning med gennemløb er etableret i 1918.
Mønbroen:
Rette navn er Dronning Alexandrine’s Bro. Brobyggeriet blev påbegyndt i 1939 og indvielsen fandt sted d. 30. maj 1943. Gennemsejlingshøjde 26 meter.
Kalvehave:
Overfartssted til og fra Koster på Møn, og midt i 1800-tallet anløbssted for færge fra Stege samt færger fra Kø-benhavn til Stege, Vordingborg, Gåbense, Stubbekøbing, Bandholm, Nakskov, Sydjylland, Kiel m.v.
Københavnsfærgen har tilligeindimellem anløbet Koster. Kan anløbes. Bord/bænksæt og toilet.
På vej retur kan Mønkysten følges.
Borrensbjerg:
Den 33 m høje bakke på Møn ret sydvest for Mønbroen.
Orehæld Strand:
Lille bådeleje med lille murstenshus ret ud til kysten - tidligere Orehæld Landingssted.
Kan anløbes. Enkelt bord/bænksæt
Kong Asgers Høj:
En af Danmarks største jættestuer med 10 m langt kammer med adgang.
Ligger 1½ km ad vej fra Orehæld Strand.
150 m syd for jættestuen ligger stor stenhøj ”Sprovedyssen”.
Lille Damme:
Lille bådeleje med pælebro ret før dæmningen.
Før 1943 overfartssted til og fra Ålborgbro på Bogø - og måske Lindebroen (nu Bogø Havn).
Lavvandet, men kan anløbes. Enkelt bord/bænksæt.
Afsluttet 1. maj 2011.
Copyright Stubbekøbing Roklub.
|
